Gestaltterapien tager altid udgangspunkt i det som klienten bringer ind i terapien, mens terapeuten samtidig og autentisk deler om hvordan det fænomenologisk, her og nu, opleves at være sammen med klienten. Terapeuten vurderer ikke på, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt for klienten. Det er klienten, der kender sig selv bedst og ved hvordan det opleves at være sig selv.
Gestaltterapi er funderet i gestaltpsykologien og eksistentialismen og er en holistisk form for psykoterapi, der fokuserer på det hele menneske, anerkender enheden af sind, krop og følelser.
Maurice Merleau-Ponty og James Kepner bidrog til gestaltterapien med deres fænomenologiske filosofi om kropslig opmærksomhed og sammenhængen mellem krop og sind.
Ruella Frank ser kropslige oplevelser ud fra et æstetisk, relationelt perspektiv og udviklingsmæssige kropslige og relationelle mønstre ud fra et fænomenologisk perspektiv. Måden som vi har lært vores grundlæggende relationelle bevægelser, der opbygger følelsen af selvet og spontaniteten i kontaktdannelsen, og hvordan de påvirker vores nuværende kontaktkompetencer.
Den relationelle dialog er fundamentet i gestaltterapien og for at skabe en dialogisk relation skal gestaltterapeuten rette opmærksomhed mod sin egen tilstedeværelse og skabe det rum, der skal til for at klienten kan komme ind og være fuldt til stede. Dette kaldes også inklusion, og gestaltterapeuten overgiver sig altså til det der sker, i modsætning til at kontrollere det. At inkludere er at acceptere, hvad end klienten vælger at præsentere, uanset om det også kan være en skiftende defensiv eller afvisende holdning.
At praktisere inklusion er at støtte klientens tilstedeværelse sådan som klienten er til stede, og at klienten gør det bedste, som klienten kan gøre lige nu. Terapeuten hjælper klienten med at udforske deres nuværende samværsoplevelser, både mentalt og følelsesmæssigt, for at opdage mønstre og måder at reagere på, som måske ikke er hensigtsmæssige. Disse mønstre kan skabe usunde dynamikker i relationer til andre mennesker.
Feltteorien stammer fra Kurt Lewin’s videnskabelige metoder og eksperimenter i undersøgelsen af social adfærd. Kurt Lewin tilpassede ikke blot gestaltprincipper, han anvendte dem i udviklingen af en teori om personlighed og udvikling, det vi i dag kender som den psykologiske feltteori.
Feltet kan ses på to måder: Der er fænomenologiske dimensioner, og der er ontologiske dimensioner i vores felt.
Den fænomenologiske dimension er alle de fysiske og miljømæssige situationer, som vi lever og bevæger os i. Det kan være på arbejdspladsen, hjemme, by, land osv. Det fænomenologiske felt er den objektive virkelighed, der støtter vores fysiske eksistens. Den ontologiske dimension er alle de mentale og fysiske dynamikker, der bidrager til en persons følelse af sig selv, ens subjektive oplevelse – ikke blot elementer af omgivelsernes indbyrdes forhold.
Gestaltterapien afviser dualismen, det vil sige ideen om, at individet kan opfattes og forstås som en adskilt enhed fra verden.
Feltet er et hele, hvor delene er i umiddelbar relation til og ansvarlige over for hinanden, og hvor ingen dele er upåvirket af, hvad der ellers sker i feltet. En persons livsrum udgør et felt. Der er ingen menneskelige situationer, der ikke er i et felt. Mennesker er altid i et felt og er indbyrdes afhængige. Alle mennesker i feltet udgør en del af de kræfter, der bestemmer, hvad der sker og derfor er vi alle ansvarlige.
Alle situationer i det menneskelige felt er en funktion skabt af alle deltagerne og deres interaktioner. Idealet om individualisme og selvtilstrækkelighed er ikke i overensstemmelse med felttankegangen, feltet er relationelt. Et felt, en person eller et større system kan kun defineres i relation til dets dele og det større felt, som det indgår i.
I gestaltterapi fokuserer vi meget på “her og nu.” Dette betyder, at terapeuten hjælper klienten med at være opmærksom på dennes aktuelle tanker, følelser og kropslige fornemmelser, uden at blive fanget af fortiden eller bekymret for fremtiden. Ved at udforske nuværende oplevelser i terapirummet kan klienten opnå større klarhed over, hvordan de tilsvarende reagerer på forskellige situationer udenfor terapirummet, og hvordan de således kan gives en mulighed for at ændre på deres responser, og derigennem opnå bedre trivsel. Gestaltterapi involverer også en interaktiv tilgang mellem terapeuten og klienten. Terapeuten bruger forskellige hjælpsomme eksperimenter til at hjælpe klienten med at udforske deres tanker og følelser. Dette kan omfatte rollespil, kreative metoder som tegning eller skrivning, opmærksomhedsøvelser, stolearbejde og kropsarbejde, der alle hjælper med at fordybe sig i nuet.
Gestaltterapi er funderet i gestaltpsykologien og eksistentialismen og er en holistisk form for psykoterapi, der fokuserer på det hele menneske og anerkender enheden af sind, krop og følelser.
Maurice Merleau-Ponty og James Kepner har begge bidraget til gestaltterapien med deres fænomenologiske filosofi om kropslig opmærksomhed og sammenhængen mellem krop og sind.
Ruella Frank ser kropslige oplevelser fra et æstetisk, relationelt perspektiv og udviklingsmæssige kropslige og relationelle mønstre ud fra et fænomenologisk perspektiv. Måden som vi har lært vores grundlæggende relationelle bevægelser, der opbygger følelsen af selvet og spontaniteten i kontaktdannelsen, og hvordan de påvirker vores nuværende kontaktkompetencer.
Bevægelse, berøring og sansemæssig (æstetisk) opmærksomhed støtter det terapeutiske arbejde med at integrere fornemmelser/følelser med intellektet til et mere integreret hele. Gestaltterapeutisk kropsarbejde tilstræber ikke at gennembryde muskulær og kropslige blokeringer, men blot at forøge opmærksomheden omkring, hvor disse befinder sig i kroppen og de følelser, der er knyttet til dem. Ved gestaltterapeutisk kropsarbejde observer terapeuten, hvordan klientens kropssprog kan vise en indlysende uoverensstemmelse mellem verbale og kropslige udtryk. Det giver terapeuten nye informationer, så denne i samarbejde med klienten kan undersøge den hidtil manglende kommunikation om kropslige blokeringer, og der ud fra kan de videnskabelige nævnte gestaltterapeutiske eksperimenter, der igen fører til at krop og psyke nu ”taler uden en stemme”.
Er du nysgerrig på om gestalt terapi er noget for dig, så kan du kontakte mig her
Kontakt mig