Jeg hedder Katrine Lindbjerg, jeg er 39 år og bosiddende på Djursland med min mand, vores søn og hund.
Jeg er uddannet gestalt-og psykoterapeut fra Gestaltinstituttet – en kvalitetssikret, 4-årig psykoterapeutuddannelse, der bygger på gestaltpsykologiens stærke fundament. Med fokus på det holistiske menneskesyn, og med stor vægt på relationers betydning for menneskelig udvikling.
Jeg har arbejdet med mennesker i forskellige livssituationer igennem en længere årrække. Har bl.a. været ansat på omsorgscenter Pitstop, som er et hjertevarmt sted for hjemløse borgere med misbrugsproblematikker, på et botilbud for unge voksne med autismespektrum forstyrrelser, og som mentor for unge med psykisk sårbarhed. Ensomhed og overgangen til voksenlivet var svær for de unge, at skulle finde fodfæste i en verden hvor der er et højt tempo og høje krav var skræmmende, og alle havde brug for en særlig tæt kontakt og håndholdt indsats for igen at kunne komme ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Med tæt sparring, motiverende og reflekterende samtaler samt det rette match til en opsøgt arbejdsgiver, øgedes deres muligheder for at komme ud i job og få sig en mere meningsfuld hverdag. Under et støttende og motiverende samtaler om hverdagsproblematikker og kæresterelationer samt til tider dybere samtaler om specifikke eksistentielle problematikker.
Jeg har endvidere faciliteret netværksgrupper med temaer som fx livsmestringsstrategier, balancen mellem arbejdsliv og privat liv, at passe bedre på sig selv, specifikt i forhold til individuel psykisk sårbarhed, træne sig i at bedre kunne mærke sig selv, sætte egne grænser og være tydelig på egne værdier og mål.
Siden 2020 har jeg været frivillig og senere ansat som rådgiver ved SIND telefonrådgivning, hvor mennesker med psykiske lidelser samt pårørende ringer ind om individuelle akutte problemstillinger. Problematikkerne spænder vidt fra svær ensomhed til aktuelle suicidale tanker hos den enkelte og om dybe bekymringer for et psykisk sygt familiemedlem. Jeg har været ansat som teamleder og vejleder ved Sind Rådgivningen i Aarhus i et arbejdsmarkedsprojekt, hvor jeg støtter, vejleder og hjælper voksne 30 år+ med psykisk sårbarhed tilbage på arbejdsmarkedet frem til juni 2025.
Jeg har ved mine ansættelser deltaget i relevante kurser, temadage mv. Derudover har jeg løbende deltaget i supervisionsforløb samt løbende kollegiale sparring.
Jeg er pt. ansat som virksomhedskonsulent ved Center for Særlig Jobrettet indsat ved Aarhus kommune.
Jeg er som menneske meget nysgerrig og optaget af samspillet mellem mennesker. Jeg ved både personligt og professionelt hvor smertefuldt svære relationer kan være, og jeg har en særlig opmærksomhed på at støtte mennesker til at kunne leve det liv de selv ønsker. At der er balance mellem det vi giver og det vi modtager i vores relationer, og hvor vi samtidig hver især vedligeholder en god kontakt til os selv, og om det som vi hver især næres bedst af. At helst ikke blive opslugt for meget i afhængig tosomhed, men bevare vores hver især stærke individualitet og derigennem primært kan berige hinanden, frem for at skulle underordne vores egne fundamentale behov. At føle selvstøtte, at føle man kan være der fuldt ud for sig selv, skulle det blive nødvendigt, er en vigtig grundfølelse for alle mennesker, at føle – og vide man har.
Hos mig møder du et medmenneske med høj autenticitet, nærvær og velfunderet faglighed, og jeg er nysgerrig på hvad du længes efter i netop dit liv. Kontakt mig og lad os gå vejen sammen mod det liv du ønsker dig.
Faglige baggrund
Jeg er uddannet eksamineret og certificeret Gestalt- og psykoterapeut fra Gestaltinstituttet i Randers, som er en 4. årig uddannelse med certificering på niveau 7. https://psykoterapeutforeningen.dk/uddannelser/om-certificeringen
Jeg er uddannet instruktør i mindfulness ved AT Work Aarhus 2022.
Jeg har gennemført og bestået grundforløbet for sexologer og parterapeuter i København 2021.
Forskningsmoduler ved Cross Field/Dansk Psykoterapeut Forening 2024.
Certificeret LEGO Serious Play facilitator ved INTHRFACE.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og arbejder under gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening om tavshedspligt, og modtager løbende kollegial og personlig supervision.
Kontakt mig